Ja, men jeg hedder faktisk Bjørn P. Nielsen. „P’et“ lader vi stå – det er lige meget, for folk kalder mig jo Bjørn… 
Så det må være Bjørn. 😊
Jeg er født i 1978 i Roskilde. Min mor hed Jette, og min far hed Erik. Begge to er desværre gået bort i dag.
Jeg har en lillesøster, Natasha, og en storebror, Claus-Erik. Det er meget vigtigt, at man husker „-“ mellem Claus og Erik, mener han, hehe… 😄
Jeg har selv et par børn, blandt andet tvillinger. Jeg er uddannet brandmand, og så er jeg freelancefotograf, så man kan vel sige, at jeg har lidt forskellige ting at gå op i.
Når ja, det folk nok ikke ved endnu, er, at jeg også er gamer! 😄 Jeg har faktisk en af Danmarks største Hell Let Loose-klaner – Frontline. I kan se den her: www.hll-frontline.dk – skal du være med?
Hmm… siden siger vel egentlig sig selv, så der kan I læse meget mere om det, hvis I har lyst. 😊
Men der er også en del af min historie, som nok ikke mange kender.
Jeg blev sendt i pleje, da jeg var 8 år. Det er nok ikke mange, der ved. Der er sikkert heller ikke mange, der ved, at jeg har været på børnehjem og hos to andre plejefamilier, før jeg endelig fik ro i min sidste plejefamilie.
Hos Vibeke og Knud, som jeg senere kom til at kalde „mor og far“.
Så ved I det…
Mit liv har ikke altid været det bedste, kan man sige. Jeg er også adopteret – og det er nok noget, jeg har holdt for mig selv i rigtig, rigtig mange år. Første gang, jeg fortalte det til venner og bekendte, var, da jeg var 44 år. Men nu… ja, nu ved I det også.
Vibeke og Knud, som jeg kaldte mor og far, tog min søster og mig til sig. Og her boede vi faktisk resten af mit liv, fra jeg var 8 år.
Min mor var pædagog, og min far havde firmaet „One Two Pipe“. Det var et kæmpe firma, der lavede udstødningsrør.
I 2021 mødte jeg så den kvinde, jeg stadig er sammen med i dag. Det er blevet til mange år, og tænk, at hun har holdt mig ud så længe… hehe. 😄 Men det gør vi altså stadig!
Vi er begge uddannede brandfolk. Hun arbejder dog ikke som brandmand længere. Hun hedder Dorthe, er ernæringsassistent og arbejder derfor med mad. 😊
Hun har to nu voksne børn, og vi bor sammen i Lyngby – eller, hvis man vil være helt korrekt, Kongens Lyngby.
Det lidt mere triste er, at vi desværre mistede vores far i august 2019 og vores mor den 30. december 2022.
Så blev vi pludselig forældreløse, og det er et KÆMPE savn – også den dag i dag.
De er i vores hjerter, og jeg kan stadig få tårer i øjnene, når jeg tænker på dem. Det vil jeg nok altid have.
Jeg savner, at man bare kunne ringe og snakke med dem, hvis man havde lyst, eller køre derned, når man havde mulighed for det. Og ja… jeg savner dem meget.
Jeg ved også, at Dorthe savner det – og nok især min far. Min far og Dorthe fik nemlig et dejligt bånd, som jeg ikke har oplevet, at min far har haft med andre af mine kærester … og det var rart at se han elsket hende – og ja min mor elsket hende for ikke at glemme det …
De fik et kæmpe bånd, og jeg ved, at min far elskede hende og hendes børn. Mine forældre elskede børn og havde et kæmpe hjerte for dem.
Så ja…
Det var lidt om mig.
Spørg endelig, hvis du vil vide mere! 😊